Indretningsarkitekt i København og på frederiksberg
DET MESTE ER BESTEMT, FØR VI BEGYNDER
En lejlighed i København eller på Frederikdberg er tegnet af nogen, længe før I flyttede ind. Facaden er fælles. Bjælkelaget løber ind under naboen. Vinduerne sidder, hvor gaden ville have dem, og køkkenet ligger stadig, hvor køkkentrappen engang gjorde det nødvendigt.
Det er ikke en begrænsning. Det er udgangspunktet. Vi bruger de første uger på at forstå, hvad ejendommen tillader, hvad den i forvejen kan, og hvor den har mistet sin funktion. Derefter tegner vi det, der mangler, og kun det.
Arbejdet i byen har sin egen rytme. Der skal søges i foreningen og hos kommunen, håndværkerne arbejder i en ejendom, hvor andre bor, og hvert eneste emne skal kunne bæres op ad en hovedtrappe, der er lige så gammel som huset. Vi lægger den slags ind i planen fra begyndelsen, så det ikke bliver jeres opgave at opdage det undervejs.








Indretningsarkitekt med kendskab til københavn og frederiksberg
En bygning i København eller på Frederiksberg er tegnet af nogen, længe før I flyttede ind. Facaden er fælles, bjælkelaget løber ind under naboen, og køkkenet ligger stadig, hvor køkkentrappen engang gjorde det nødvendigt.
Vi kender de bygninger. En ejendom fra 1903 har en plan, der skal frigøres. En fra 1937 har en klarhed, der skal beskyttes. Vi kender også det, der ikke står på tegningen: hvor de bærende vægge reelt løber, hvor langt lyset når ind fra en smal gade, og hvad facade, vinduer og hovedtrappe er omfattet af i en bevaringsværdig ejendom.
Dertil kommer processen. Der skal godkendes i foreningen og hos kommunen, håndværkerne arbejder i en bygning, hvor andre bor, og alt skal bæres op ad trappen. Det ligger i planen fra begyndelsen.
INDRETNING AF PRIVATE HJEM
Størstedelen af vores projekter er private hjem, og i København er det oftest lejligheder. De er alle tegnet til en anden tids hverdag, men de stiller ikke de samme krav.
Herskabslejligheden. Stuk, paneler og fiskebensparket foran, køkken og pigekammer bagest ved køkkentrappen. Det er de bagerste rum, der som regel er opgaven.
Den lave etage i Indre By. Gamle ejendomme med brede plankegulve, dybe vinduesnicher og en bevaringsværdig facade. Ingen mål går op, og der er ikke en centimeter at spilde.
Pakhuslejligheden. Synlige bjælker, grove gulve og vinduer mod vandet. Rummene er rå, og den almindelige fejl er at gøre dem pæne.
Taglejligheden. Skråvægge, kviste og ovenlys. Næsten intet kan købes færdigt, men lyset er det bedste i hele ejendommen.
Nybyg. Ved havnen og i de nye kvarterer. Planen fungerer, lyset er rigeligt, og overfladerne er de samme som hos naboen. Her er opgaven den modsatte: at give lejligheden karakter med materialer, farve, tekstiler og inventar, der er tegnet til den.
Villakvarterene på Frederiksberg. Ved havn
Opgaven er sjældent at bygge om overalt. Den er at åbne der, hvor det giver mening, give køkken og bryggers den plads, hverdagen kræver, og lade de oprindelige detaljer stå, hvor de bærer lejligheden. Og fordi ingen mål er standard, tegner vi en stor del af inventaret selv og får det fremstillet.
INDRETNING AF ERHVERVSMÅL
Vi arbejder også med de steder, hvor der bliver arbejdet, handlet og truffet beslutninger. I København ligger de i de samme bygninger som boligerne. Forskellen er, hvor mange der bruger stedet, og hvor hurtigt det bliver bedømt.
Kontorer og direktionsetager. Teknik, akustik og arbejdspladser skal ind i rum, der aldrig var tænkt til det, uden at rummene mister deres højde og ro.
Bestyrelseslokaler og mødesteder. Akustikken skal kunne bære en fortrolig samtale, lyset skal virke både til skærme og til middage, og bordet skal som regel tegnes.
Butikker og showrooms. Lejemålene i Indre By er ofte dybe og smalle med dagslys kun forrest, og facade og skiltning er reguleret. Kunden skal føres hele vejen ind, og overfladerne skal kunne holde til mange mennesker hver dag.
Vi begynder i bygningen og i den måde, stedet skal bruges på, og tager ansvar fra de første rumlige greb til den dag, døren åbner.
HVEM ER MARTINE LIE
Martine Lie er et designstudio i Klampenborg nord for København. Studiet blev grundlagt i 2017 af Martine Lie og Søren Wiinholt Petersen og er i dag et hold af arkitekter, indretningsarkitekter, designere og projektledere.
Vi arbejder med hele forløbet: arkitektur, indretning, materialer, specialdesign, håndværkere, indkøb, koordinering og installation. I har én fast kontakt og bliver præsenteret for de valg, der reelt betyder noget.
Til studiet hører et snedkerværksted og en systue, og vi er registreret møbelforhandler med adgang til producenter i hele verden. Når kravene til funktion eller kvalitet rækker ud over det, der findes i forvejen, tegner vi det selv og får det fremstillet. I ældre lejligheder, hvor intet mål er standard, er det ofte dét, der afgør, om løsningerne passer eller næsten passer.
vores projekter i københavn
Vi har indrettet lejligheder i byen, villaer nord for den, nybyggeri og hjem langt i udlandet.
Nogle forløb har omfattet hele hjemmet, fra plan og specialdesign til den sidste installation. Andre har handlet om ét rum, der skulle fungere bedre end resten af lejligheden. Fælles for dem er, at de tog afsæt i stedet og i menneskene, der lever i det.
Få inspiration fra alle vores projekter her
bestyrelses- og konferencelokale i københavn k
Full Service
Full Service er ikke bare en løsning. Det er en helhed.
Vi tager hånd om alt: arkitekttegninger, designmanualer, planlægning, opmålinger, koordinering med håndværkere og placering af hvert eneste element.
Det kan vi, fordi vi er et team med supplerende kompetencer. Flere øjne og flere hænder, men ét samlet udtryk – og mange års erfaring med at få alle brikker til at falde på plads.
FRA KONCEPT TIL KOMPLET LØSNING