Velkommen hjem
Måske står I midt i et nyt kapitel med flere kvadratmeter og behov for møbler, der matcher både rum og rammer. Måske går rejsen mod noget mindre. Og det, I har med, passer ikke længere ind.
Måske spiller planløsningen ikke sammen med jeres hverdag. Måske drømmer I om at renovere eller bygge om. Eller måske savner I bare en gennemført æstetik og et strejf af ro i jeres vante omgivelser.
Velkommen hjem. Vi er specialister i indretning og i at styre processer fra første tanke og helt til dørs.
RUM TIL RO OG LIV
Vi skaber planløsninger, designstrategier og belysningsplaner for private hjem og erhvervsarealer. Og vi indretter og forbinder samtlige kvadratmeter med møbler, tapeter, farver, teksturer og øvrigt inventar, der harmonerer og samler. Har I kun ønsker til en enkelt etage, et enkelt rum eller måske et udemiljø?
Vi hjælper jer rum for rum og fra fundament til finish.
Omgivelserne arbejder med
Alt for mange kontormiljøer er præget af konventionelle valg, hvor lokaler blot bliver baggrund i stedet for at bidrage. Når vi indretter kontor- og mødelokaler, skaber vi rammer med puls og personlighed. Rammer, der både repræsenterer virksomheden udadtil og giver jer et hjem uden for hjemmet.
Projekter
HELE VEJEN ELLER ET STRÆK PÅ RUTEN
Vi skaber helhed og sammenhæng – ude som inde for både private og erhverv. Nogle opgaver kræver os på alle parametre – fra den indledende idé til montering og styling.
Andre handler om det ene vigtige rum, der skal fungere, fx et køkken, et badeværelse eller et mødelokale.
FULL SERVICE
Som registreret forhandler af interiør og med eget værksted kan vi tilbyde en effektiv og gennemført Full Service-løsning.
Her står vi for det hele – fra risikofri opmåling og teknisk detaljering til bestilling, koordinering og projektledelse.
Én samlet løsning fra koncept til komplet levering, der sparer jer for bekymringer og sikrer et smukt, professionelt resultat.
Full Service
Full Service er ikke bare en løsning. Det er en helhed.
Vi tager hånd om alt: arkitekttegninger, designstrategier, planlægning, opmålinger, koordinering med håndværkere og placering af hvert eneste element.
Det kan vi, fordi vi er et team med supplerende kompetencer. Flere øjne og flere hænder, men ét samlet udtryk – og mange års erfaring med at få alle brikker til at falde på plads.
FRA KONCEPT TIL KOMPLET LØSNING



