Proces
Mødetid
Trin for trin
Når I kommer til os, har I et ønske. Måske er det kun en fornemmelse. En vag idé om det hjem, I drømmer om. Om stemning og atmosfære. Og om helt lavpraktiske hensyn. Det er alt, vi behøver for at komme videre.
Vi omsætter jeres ønsker og behov til planløsninger, designstrategier og belysningsplaner, og vi indretter hver eneste kvadratmeter med farver, teksturer og materialer, der skaber sammenhæng og harmoni.
Vores projekter starter altid med et møde, og herefter løber processen gennem seks trin, som I kan læse om herunder.
01/
Indretningsmødet
Vores første møde handler om at lytte og forstå. Her har vi fokus på jer, jeres ønsker, tanker og idéer i forbindelse med jeres rum. Undervejs skitserer vi processen og sikrer et grundlæggende udgangspunkt for at vi kan ramme plet i det videre forløb.
Et indretningsmøde koster fra 4.500 kr. og inkluderer en samtale med et eller flere medlemmer af vores designteam.
02/
Projektoverblik
Vi udarbejder nu et tilbud på design- og projektfasen, så I har et oprids af omfang og økonomi, og vi sammen kan sikre, at vi er på rette vej.
03/
Inspiration og muligheder
Vi mødes igen og vender vores indledende tanker og idéer om stil, design og materialevalg med jer. Omfanget af projektet afgør, om vi mødes én eller flere gange herefter, men vi holder jer altid løbende opdateret.
04/
Præsentation af designoplæg
Vi præsenterer nu det designoplæg, vi har lavet på basis af vores kendskab til jer, jeres stil og jeres praktiske behov. I modtager en komplet drejebog med billeder, tekst, målangivelser, farvebestemmelser og priser.
05/
Tilretninger og bestilling
Vi taler sammen – mødes eventuelt – og bliver enige om de endelige bestillinger.
06/
Levering og styling
I kan få varerne leveret løbende eller som et samlet hele. Vi sørger for levering og bortskaffelse af emballager, og afslutningsvis kommer en af vores stylister og hjælper jer helt på plads.