Projektet omfattede en full-service løsning i villaens underetage, hvor hall, kontor og to stuer en-suite blev gentænkt og indrettet på ny. Som indretningsarkitekter og designere skabte vi en helhedsorienteret boligindretning, hvor hvert rum fik sin egen karakter, men samtidig blev en naturlig del af en sammenhængende helhed.
Vores designstrategi tog afsæt i dansk klassicisme: lige linjer og rene former; enkle, velproportionerede og harmoniske kompositioner, fortolket i samspil med moderne designklassikere og skræddersyede snedkermøbler.
Farvepaletten byggede på varme, gyldne toner – terrakotta, egetræ og bruneret messing – kombineret med detaljer, der definerede helheden: et trappeløb med subtile farveskift og et kontor indrettet som et nutidigt herreværelse med indbyggede reoler og en glasvæg i egetræ.
Resultatet blev et arkitekttegnet interiør, hvor sofistikeret boligindretning møder modige greb, og hvor hjemmet fik en tydelig signatur.
De mange rum og detaljer i projektet kan udforskes i billedserien nedenfor – en samlet fortælling om materialer, proportioner og atmosfære.
Projekttype
Full service
Lokation
Hellerup
Type
Palævilla
Hall
Dagligstue
Spisestue
Kontor
Book et møde
Udfyld formularen nedenfor, så kontakter vi dig snarest.