Bestyrelses- og konferencelokale i København K

I hjertet af København har vi indrettet et mødelokale til bestyrelsesarbejde og internationale videokonferencer. Opgaven blev løst med et specialdesignet mødebord, klassiske stole med flet og skræddersyede gardiner med portierhoved i let transparente tekstiler. Lette lysekroner understøtter en atmosfære præget af åbenhed og nærvær, mens udsigten til Sankt Nikolaj Kirke tilfører rummet en særlig karakter.

Som indretningsarkitekter ønskede vi at skabe en varm og indbydende ramme i kontrast til traditionelle corporate mødelokaler. Derfor blev en Martine Lie New Yorker-dør i snedkeri med rillet glas og brunerede messinggreb integreret som et markant, men raffineret element.

Resultatet er et mødelokale, hvor funktionalitet og æstetik balancerer – et rum, der indbyder til fordybelse, dialog og beslutninger i eksklusive rammer.

Projekttype

Full service

Lokation

København K

Type

Kontorejendom

Book et møde

Udfyld formularen nedenfor, så kontakter vi dig snarest.

Dine oplysninger
Vi tilbyder styling og indretning, både til private og erhverv.

Vælg det, der passer bedst til dig: