Med møbler, tekstiler og små greb skaber vi rum, der er jeres og ingen andres. Rum, der hænger sammen og føles som en helhed – fra første indtryk til mindste detalje.
Funktion
Et rum skal fungere. Det er jo ikke en kulisse. Funktionalitet handler ikke om at gå på kompromis, men om at sikre, at rammerne understøtter det familie- eller arbejdsliv, der skal leves, frem for at spænde ben for det. Derfor tænker vi i flow, opbevaring, lyssætning – og i den hverdag, der har sin egen rytme, og som skal glide ubesværet.
Æstetik
Æstetik er ikke overflade. Det er balance. Mellem materialer, lys, kontraster, farver, former og flader. Når æstetikken fungerer, er rummet roligt og indbydende. Det handler altså ikke kun om, hvad øjet ser, men også, hvad kroppen fornemmer. Martine Lies æstetiske udtryk er afdæmpet, men gør alligevel indtryk.
personlighed
Et rum skal føles lige så rigtigt, som det ser ud. Derfor pejler vi os ind på, hvem I er, og hvad der er vigtigt for jer, så vi kan skabe et udtryk, der tager afsæt i jeres behov og præferencer. Vores indretning skal afspejle jer – ikke de trends, ingen alligevel husker om et par år.
Full Service
Full Service er ikke bare en løsning. Det er en helhed.
Vi tager hånd om alt: arkitekttegninger, designmanualer, planlægning, opmålinger, koordinering med håndværkere og placering af hvert eneste element.
Det kan vi, fordi vi er et team med supplerende kompetencer. Flere øjne og flere hænder, men ét samlet udtryk – og mange års erfaring med at få alle brikker til at falde på plads.