HVIS IKKE DET FINDES,
SKABER VI DET

DANSK SNEDKERHÅNDVÆRK

Hos Martine Lie Interior Concepts håndplukker vi fra førende brands og modehuse i hele verden, når vi arbejder med indretning. Men vi stopper ikke der. Vores vigtigste opgave er at imødekomme vores kunders inderste ønsker. Derfor har vi også specialiseret os i at designe snedkererede køkken-, bad- og opbevaringsløsninger – og andet inventar – som alle bliver produceret på vores tilknyttede snedkerier i Danmark. Vores designere har en dyb indsigt og forståelse for både herskende trends og klassisk design, for arkitektoniske virkemidler og for træet som naturligt råmateriale, og de arbejder tæt sammen med snedkerne om hele tiden at kombinere nye teknologiske muligheder med det gedigne og traditionsrige snedkerhåndværk.

Som med alt andet, vi gør, tager vi udgangspunkt i vores kunders ønsker. Og deres hjem. Og det uanset om vi formgiver et enkelt møbel eller et helt køkken med mange forskellige elementer. Når man arbejder i træ, har man et levende og organisk materiale mellem hænderne. Et materiale, som ændrer sig over tid, fordi det patinerer, og som kræver en vis portion pleje for at ældes med ynde. Det betyder, at vi i vores designproces tænker i overflader, strukturer og nuancer både nu og på sigt. Funktionalitet er bare én side af sagen. Æstetik og snedkerkunst en anden. Og så tænker vi altså også tidens tand ind allerede fra begyndelsen. Den unikke løsning skal være smuk både i dag og om 30 år.

HARMONISKE HVERDAGSLØSNINGER

Vi skaber aldrig specialdesignede snedkermøbler uden også at tage stilling til det hele rum. Til potentialer og udfordringer, charme og særpræg. Nyt inventar skal arbejde sammen med det eksisterende, og derfor inddrager vi altid boligens øvrige indretning og arkitektur, når vi designer nyt.

I mødet mellem designhåndværk, snedkerhåndværk og dit hjem opstår unikke indretningsløsninger, der er både gennemtænkte, smukke og funktionelle.

SANS FOR DET GODE FORLØB

Det er ikke kun i designfasen, at vi har fokus på detaljen. Den er i høj grad også et omdrejningspunkt i selve produktions- og monteringsfasen. Al praktik handler om både funktionalitet og æstetik – materialer, belysning, farveholdning, ja selv strømudtag og stikdåser skal bidrage til et harmonisk hele.

Det samme gælder projektet. Vores løsning er kun fuldendt, hvis hele processen er en god oplevelse. Vi elsker selv hver eneste fase. Det skal vores kunder også.

MARTINE LIE SNEDKERI

SPECIALDESIGNEDE LØSNINGER

Klik videre herunder, og se eksempler på ønsker, vores kunder har haft.
Alt snedkerarbejde er designet og produceret af os, og der er intet loft over mulighederne.