Boligindretning

Passion for personlighed

Hos Martine Lie hjælper vi med alle typer af indretningsprojekter, mindre som store. Er det et enkelt rum, vi skal forvandle? Eller savner du synergi og sammenhæng i hele boligen? Vi elsker kvalitet, detaljer, farvespil, kontraster, eksklusive materialer, nye spændende trends og stilsikkert, klassisk design. Men det er alt sammen sekundært, indtil vi kender dig. Derfor gør vi os ekstremt umage med at lytte til dig og forstå, hvem du er, og hvad du ønsker dig.

Når vi skaber rum til dig, skal du have andet og mere end en indretningsløsning. Du skal have rum, der inviterer til refleksion og fordybelse. Rum, der fryder og begejstrer. Og frem for alt skal du opleve, at dine rum er skabt til dig, fordi de både imødekommer dine ønsker og afspejler den, du er.

Læs mere om teamet bag Martine Lie →

Sådan omsætter vi din drøm
TRIN FOR TRIN

Ethvert indretningsprojekt begynder med et møde, og herefter løber en proces, der kan deles op i seks trin. Du kan læse om processen i detaljer herunder:

No. 1

Indretningsmødet

Vores første møde handler om at lytte og forstå. Her har vi fokus på dig, dine ønsker, tanker og ideer i forbindelse med dit/dine rum. Undervejs skitserer vi processen og sikrer et grundlæggende udgangspunkt for, at vi kan ramme plet i det videre forløb.

Et indretningsmøde koster 3.500 DKK. og inkluderer en samtale med et eller flere medlemmer af vores designteam.

No. 2

Projektoverblik

Vi udarbejder nu et tilbud på design- og projektfasen, så du har et oprids af omfang og økonomi, og vi kan sikre, at vi er på rette vej.

No. 3

Inspiration og muligheder

Vi mødes igen og vender vores indledende tanker og ideer om stil, design og materialevalg med dig. Omfanget afgør, om vi mødes en eller flere gange herefter, men vi holder dig altid løbende opdateret.

No. 4

Præsentation af designoplæg

Vi præsenterer nu det designoplæg, vi har lavet på basis af vores kendskab til dig, din stil og dine behov. Du modtager en komplet drejebog med billeder, tekst, målangivelser, farvebestemmelser og priser.

No. 5

Tilretninger og bestilling

Vi taler sammen – mødes evt. – og bliver enige om de endelige bestillinger.

No. 6

Levering og styling

Du kan få varerne leveret løbende eller som et samlet hele. Vi sørger for levering og bortskaffelse af emballager – og afslutningsvis kommer en af vores stylister og hjælper dig helt på plads.